| | | | | | | |
|
|  |
|
|
|  |
|
De interne meddelelser er online
| | Igennem tiderne er meddelelser til vores medarbejdere blevet sendt pr. post, opslået på opslagstavler og senest sendt pr. mail. Det har været de muligheder, vi har haft, og tingene har fungeret rimeligt. Nogle af ulemperne har været, at der til tider er længere perioder, hvor vores montører ikke ser opslagstavlerne, og brevomdelte meddelelser har haft en relativ kort levetid i de små hjem. Endda vores detaljerede montageplaner, som er blevet rundsendt pr. mail hver fredag efter tidsplansmøde, har haft relativ kort sandhedsværdi, på grund af flere daglige koordineringer af planen.
I ét hug har vi nu foretaget et tigerspring i vores interne kommunikation til medarbejderne. Vores hjemmesideløsning, som er udviklet af Tangora, og leveret af Tangora Master Certified Partner Decor Marketing, har længe indeholdt muligheden for at anvende Intranet. Men Jyder har ord for, at de ikke rider samme dag, som de sadler. Det er vi et bevis på! Men efter flere tilskyndelser fra Bjarke Edvars fra Decor Marketing, er vi langt om længe steget på hesten. Og vi har nu konstateret, at vi, uden at vide det, har haft en slumrende fuldblodshest stående ved sartsnoren. Vores interne kommunikation foregår nu i fuld galop, og vores medarbejdere er altid et mulehår foran konkurrenterne.
Alle interne informationer er nu tilgængelig på vores Intranet - i ajourført tilstand! Der kan være tale om alle former for planlægning, diverse firmaoversigter, aktuelle meddelelser, interne nyheder, firmapolitikker og gallerier fra firma begivenheder. Alt sammen en kæmpefordel for medarbejderne, som ikke længere skal gemme papirer, huske datoer, være usikre på montageplaner og i det hele taget gruble over, hvor tingene findes. Alt findes nu ét sted. Et par klik ind i Tangora!
At vores Intranet er en stor intern fordel, er kun én side af sagen. For vores kunder betyder det, at vores medarbejdere altid er opdateret med al ajourført planlægning og alle vigtige begivenheder. Altid et mulehår foran! | |
| | | | Dato: | 06-11-2009 | | |
|  |
|
| | | | |  |  |  |
| | | | |
|