FORSIDEPROFILENTREPRISEVILLAVENTILATIONSERVICEREFERENCERKONTAKTNYHEDERSØGJOBSLINKS
Ventek Ventilation A/S >> FORSIDE >> Nyhedsarkiv

Nu sker det snart!

Vores tiltrængte tilbygning er næsten klar.

  

Sidst på året 2007 stod det klart. Hvis vi skulle opretholde den standard for vores medarbejdere, som de kunne forvente, så skulle vi have gang i en tilbygning. Flere forslag kom på banen, men den lokalplan, som vi er omfattet af, nedstemte de første par forslag. Først det 3. forslag smuttede igennem nåleøjet, og byggeriet gik i gang i efteråret 2008. Ca. midt i marts 2009 kan vi begynde at indtage de nye kontorer, således at hver medarbejder igen får sit eget kontor. Noget som vi med glæde ser frem til!

Vores helt klare erfaring er, at medarbejderne trives bedst med hver sit cellekontor, hvor der er mere ro til fordybelse i opgaverne. Til glæde for medarbejderen - men sandelig også til gavn for de kunder, som medarbejderen løser opgaver for.

At arbejde i cellekontorer er langfra ensbetydende med, at man kører sololøb. I et hus, som er bemandet med medarbejdere med en gennemsnitlig meget høj anciennitet, er der ufattelig kort afstand til gode råd og erfaringsudveksling. Og til beslutninger om en hurtig kursændring, hvis en sag kræver prompte opmanding.

Et lille kendt problem: Vi har mange kunder blandt næsten alle fag i byggebranchen, og alle ville vi gerne tilgodese i forbindelse med vores tilbygning. Men det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre. Ved vores første tilbygning afholdt vi en licitation, hvor firmaet Myhlenberg vandt. Ved de efterfølgende 2 tilbygninger har vi fundet løsninger sammen med Myhlenberg, som har fået stor kendskab til vores lidt specielle bygning. Og for at være neutrale, har vi ladet Myhlenberg stå for udvælgelsen at underentreprenører. Dertil skal nævnes, at Myhlenberg har været én af vores bedste og mest stabile kunder fra vores spæde start for snart 27 år siden. Derfor håber vi på forståelse for vores fremgangsmåde.

Og lad så lige den der "et-eller-andet-krise" hvile i fred og ro!

Se billeder her

 

 

 
Dato:  16-02-2009
 
Tilbage,Tilbage
5-Ventek_2008_11_05.jpg
Åben siden i printvenligt format (Husk at vende printerens papirretning til bred)Vestervej 52, Sønderholm, DK-9240 Nibe - Telefon: +45 96 37 75 75 Feedback, support og information - Webmaster